Suggestions
Jens Korsgaard
Founder AcePrivacy, LL.M. CIPP/E Security+ ISO 27001
Jens Korsgaard is a seasoned professional with a strong track record in managing and advising on large GDPR implementation projects in the Nordics.
He thrives on solving complex tasks for major organizations and excels in projects with significant stakeholder involvement.
In addition to his professional endeavors, Jens has a passion for soccer, TV, books, and cherishing time with family and friends.
His educational background includes a Master of Laws (LL.M.) in Maritime Law from the National University of Singapore, a Master of Laws (LLM) from the University of Copenhagen, and a Bachelor's degree in Law from Aalborg University.
Jens has held key positions in various organizations, including being the Founder of AcePrivacy ApS, Data Protection Manager at Scalepoint Technologies, and serving in different managerial and consultant roles at Deloitte.
Highlights
Jeg har i dag en kronik i Ingeniøren, der handler om et højaktuelt emne: De sociale medier og deres skadevirkninger på vores samfund.
Kronikken er bag betalingsmur, men mine hovedpointer er følgende:
Vi må forvente at de sociale medier i fremtiden udgør mindst en lige så stor del af hverdagen for mennesker, som Tv’et udgjorde i 60’erne og gør i dag. Forskellen er, at de sociale medier kan være mere afhængighedsskabende og samtidig forøge risikoen betydeligt for dårlig mental sundhed.
Ud fra den betragtning, bør der lægges en strategi, som tager udgangspunkt i en klar vision for hvordan de sociale medier skal fungere i vores samfund fremadrettet.
Både visionen og strategien udestår fortsat, selvom der fra Socialdemokratiets side for nyligt er præsenteret enkelte initiativer og selvom EU’s nye lov ”Digital Services Act” tager hånd om en del af problemet.
Den første hjørnesten i den strategi bør i mine øjne være at forholde sig klart og tydeligt til – på EU-plan – hvilke afhængighedsskabende teknologier, man vil tillade. Ikke blot hos tech-giganter, men også hos fx mellemstore udviklere af spil, dating-apps mv. Skal en virksomhed bare kunne hyre en hær af psykologer til at finde på afhængighedsskabende mekanismer som vibrationer, notifikationer, belønninger, autoplay, uendelige mængder af personaliseret indhold osv. som kan holde folk limet til telefonen?
Lovgivningen bør være klar. Man bør ikke forlade sig på en risikobaseret tilgang, som både forudsætter at selskaberne er sit ansvar bevidst og at myndigheder bruger enorme ressourcer på at føre tilsyn. Der er tale om et akut problem, som ikke tåler årelange udviklinger i retspraksis ift. om den ene eller anden risikovurdering har været tilstrækkelig eller ej. Klarhed er vejen frem.
Den anden og tredje hjørnesten i strategien, kan læses i kronikken og ellers kan du skrive.
Endeligt vil jeg blot tage hatten af for Mikkel Flyverbom og resten af regeringens ekspertgruppe på dette område. De er kommet med 13 anbefalinger, som i mine øjne vil være uhyre effektive i forhold til at gøre særligt tech-giganternes teknologier mindre skadelige. Jeg er samtidig ærgerlig over at det kun er et lille udpluk af disse anbefalinger, Mette Frederiksen og Christel Schaldemose i forrige uge præsenterede som initiativer, man ønsker at tage med under armen til EU.
😯 Begynder jorden nu at ryste igen i forhold til dataoverførsler til USA? Noget kunne godt tyde på det.
Amerikanerne har pillet ved deres overvågningslovgivning (FISA 702) og det kan måske sætte sindene i kog blandt privacy-aktivister i EU.
Over weekenden har Biden underskrevet en lov, der udvider NSA og FBI’s muligheder for at lave overvågning uden dommerkendelse mod ikke-Amerikanske borgere hvis data befinder sig på Amerikansk jord.
Det tidligere scope var specifikt rettet mod ”electronic communication service providers” (EPSCs), men er nu udvidet så loven rammer ”any service provider”, som har adgang til kommunikation og udstyr som bruges til at transmittere og opbevare data.
Det betyder, at kommunikation nu potentielt kan opsnappes fra fx datacentre, colocation-udbydere, udbydere af erhvervsejendomme, kontorhoteller osv.
Ændringen kommer nok ikke til at have betydning i EU-Kommissionens øjne. Kommissionen godkendte USA som et ”sikkert tredjeland” i lyset af EO14086, som jo stadig er gældende ift. USA's efterretningstjenester.
Men ændringen gør det mere uigennemskueligt for EU-borgere hvilke Amerikanske virksomheder, der kan overføres data til uden at en efterretningstjeneste er med på linjen.
Det kan måske være et rødt flag i øjnene på privacy-aktivister, der (mig bekendt) ikke har kørt noget i stilling endnu i forhold til en ”Schrems III”.
Men hvis nogle ønsker at gå den vej, vil der være rigeligt at tage fat i. Jeg talte 20+ forbedringsområder i EDPB’s seneste bemærkninger til USA's overvågningslovgivning.
Super skrøbeligt område. Husk at fokusér på EU-teknologi så meget som muligt for at undgå senere hovedbrud.
